C

i

r

c

u

i

t

Billeder

af David Henrik Fried

2006

Begrebet at kalkulere, dvs. at beregne, stammer fra det latinske ord for den lille sten man brugte på regnebrædtet, calculus. Denne måde at regne på blev først praktiseret af pythagoræerne, der placerede små sten i bunker på jorden når de skulle gange og dividere.

At kalkulere fører til en kalkule, en beregning, af fordele og ulemper, af omkostninger og profit.

Homo calculus, det beregnende menneske mener at denne verden først og fremmest måles i kalkulernes resultat, i tab og gevindst, at verden er et spil.

SPECTATORS CURB

fabric of meaning af David Henrik Fried

Ideen var at trænge dybere i mening end til det blot meningsfulde, såsom en ting, et ord, en handling, en tanke, en sanselig kvalitet. Hvis man tager en rækker billeder af tigre, klipper dem i så små firkanter at man ikke længere fra den enkelte firkant kan udlede meningen tiger, og derefter sammensætter alle disse løse stumper af tiger i tilfældig orden, var det antagelsen at tigeren kunne genopstå som en formløs essens, som selve den mangetydige og komplexe kvalitet, kaldet tiger, måske en blandet fornemmelse af sitrende knurhår, af grønne skygger og lunkent mudder. Det var antagelsen at der ville opstå noget på grænsen til bevidstheden, som en drøm man netop ved at man ikke kan huske. I dette tilfælde ville det så være drømmen om en tiger.
Det er min erfaring at et sådant billede kun kan fungere hvis de enkelte stumper som det består af er sat sammen så de alle er indordnet i den samme rettethed hvad angår oppe-nede aksen. Det synes somom tyngdekraften er så afgørende en forudsætning for den visuelle meningsdannelse at billederne bryder sammen i et kaos hvis tyngdeloven ikke overholdes i billedet.
Efter mit første forsøg med tigre ønskede jeg at gå et skridt videre og udforske sammenhængen i en blanding mellem to kategorier. En sådan blanding genfinder vi i mataforen, hvor mening fra et domæne, f.eks. den menneskelige krop, overføres og derved giver mening til et andet domæne, f.eks. en nål, som i nåleøje, eller et bord, som i bordben. Jeg ønskede at blande engle og flyvemaskiner ud fra en antagelse af at de kunne afskjule kvaliteter ved det luftbårne, det aeronautiske. Forsøget mislykkedes, og jeg måtte sande at engle ikke har aeronautiske træk, de er kort sagt ikke flyvende væsner eller ting, ligesom fugle, flyvemaskiner, bier eller flagermus.
Det ovenstående billede indeholder hverken tigre, engle eller flyvemaskiner.

Unbroken af Janni krøjer Svendsen

Unbroken

In the light of the shadows
free within boundairies
trensgressing dimensions
embraced by illusion

Bowing fully empty
in the grey of all colours
Seeing blindness
proudly humble

Harmonious moments
conflicting rememberences
the voices of war
proclaims peace

Above all
humiliated

the choice
of fate

TUSCH. NO SIGN. David Henrik Fried

2005

RUNNING MAN: version 2. af Nielsen

Running man: version 2. Nielsen/Fried Production. Billede malet af T. Nielsen, behandlet af D.H. Fried.

24 ord. af David Henrik Fried

Hun skriver****************'***pludseligt

Et ord***************på den tømte plads


****************"INGENTING"


Han styrter hvirvlende* som en* fugl
der vil snappe******************** havet

Tier,******* Tøver,************** Svarer



********************"JA"

Surfing melancholic waters

Behandlet foto. Aarhus 2006.
David Henrik Fried.

Zoduko

Zoduko cool mint
foto. Aarhus 2006.
David Henrik Fried

face2facephase. processed photo. Aarhus 2006. David Henrik Fried

face2facephase

Begyndelsen må være en hånd
der åbner sig for at begynde.

Ud af åbningen kom
verden til hånden
som en kødelig gestus,
en krop der erindrer
hvad den altid har været.

Begyndelsen må være en hånd
der åbner sig for at begynde.

Ud af denne begyndelse
kom den åbnede hånd.

af David Henrik Fried

DRØMME OG FANTASIER. AF OSCAR VELA

Drømme og fantasier. AF OSCAR VELA. 2006

DRØMME OG FANTASIER
Jeg havde engang
En ven
En rigtig syg hund
Der var Hurtigere og smartere
End os andre
Han drømte højt og støjende
En rigtig hot sag, syntes han selv

Nå, han havde en leg kørende
med hans lille lady
han vedblev med at plage hende
med at udfritte hende om
hendes private fantasier
min ven var en vedholdende skiderik
hans fantasier havde kun et tema
Sex, sex, sex, sex, sex, sex, sex, sex, sex
og han var ikke bleg for at
udbasunerede det for hende i tide og utide
som om han var til skrifte,
hans vilde syge fantasier
voksede hele tiden i dimensioner
hans indskrænkede lille Jerne kredsede
snart ikke om andet
en dag blev det for meget
med alt det plageri om at kæresten
også skulle dele hendes inderste med ham
hun kikkede på ham,
holdt op med at sutte
på sin kirsebærrød slikkepind
åbnede sin lille trutmund
og begyndte at åbne for godteposen
hør her Frankie, du ved
at jeg altid handler i Netto
lige rundt om hjørnet ikk
well baby
der er en sort fyr der passer kassen
han er fandens stor,
stor som en forvokset gorilla
med armmuskler der vikler
sig som torv om hans arme
og en brystkasse der få Arnold til
at ligne en dreng
well Frankie
jeg drømmer om at han
tager mig det sted du altid
plager mig om
der midt på løbebåndet
flækker han mig i to dele
med sin enorme veludrustede
sort pæl af en pik
i min lille pariser røv
mens alle de store mænd der
står omkring hujer og klapper,

behøver jeg at sige
at frankyboy
ikke var så løsagtig
med at tale så højlydt
om sine fantasier
de havde det bedst
med at forblive i hans syge hoved
og for resten
de flyttede, ja det var
NETTOp det de gjorde

Syvfingerroman 1983. Af Nielsen

Første kapitel.
Træsten. Vandjord. Ildluft. Vulkandal. Blodhår. Hjertenegl.
Løgn følges med sandhed. Dette var grunden til at han tyssede på frøen. ”shut up”: sagde han. Den kvækkede kvikt videre. ”Shut up!”. Den holdt kæft. ”Den har respekt, va”. En kraftig latter fik frøen til at kvække igen. ”Det var satans, så skal smage fars næver, va?”. Han fandt bandende frøen, og den fik lov til at smage hans hæl.

Andet kapitel.
Vi ser gerne en tilnærmelse til en for begge parter acceptabel løsning i den her givne konstellation. Mariehønsene fløj uanfægtet videre, og græsplænen blev igen slået, som traditionen foreskriver det. Med magt.

Tredje kapitel.
Profit og prostitution er det samme, og man bør ikke stille sig i løgnens skygge, sagde journalisten. Han tjente godt, men var plaget af armsved.
Danmarks nationalsang bør sættes i imperfektum. Der var et yndigt land. Han var kendt for at være hurtig. ”Undskyld, jeg bør vist præsentere mig selv. Mit navn er…, men han kunne have sparet sig. Pigen var døv. Og blind.

Fjerde kapitel
Solen står op til en splinterny himmel. Kaffen bliver brygget, drukket. Han så ikke solen, men han drak kaffen.

Femte kapitel.
Han tog støvlerne på. De var plettede, men skidt, han var i godt humør efter kaffen. ”Hej kone, ring lige efter en vogn, va. Du er en skat, min egen”.
På vejen ud til den ventende bil var han stadig glad og hoppede over en snegl der manøvrerede over en flise. ”Dejligt vejr, va. Bare sæt mig af i city, så går jeg resten af vejen”.

Sjette kapitel.
Han fik den journalistpris. Men han holdt aldrig op med at svede. Det var ham en frodig kilde til stress, irritation og ubehersket opførsel.
”Kan de ikke brændes væk, de forbandede svedkirtler, doktor?”. Han fik en eviggyldig recept på sveddråber (ren opium).

Syvende kapitel.
En heldig snegl så solen gå ned. I de sidste røde stråler stødte den ind i en kold frø. Men den havde ingen grund til at være nervøs. Altså sneglen. Den var endnu ikke klar over, hvor meget en støvlehæl kan skygge for solen.