Das Wetter und der Mopedman af David Henrik Fried
Billede af David Henrik Fried Tekst af Oscar Vela
Jazz man, Veggerby har scoret radioen, de brugte flasker findes af de søgende hænder, musikken og musikerne er forlængst forduftede, tilbage er urinen, og de ødslede kys der aldrig fandt en modtager. De glemte grin hænger endnu på trærne sammen med skadens skærende latter, hun var der ikke, men håbet er min trofast ledsager ligesom skadens latter, urinen i hjørnet, og det dybbe suk, ja same old samo i Jokersmilets by. Vand i ansigtet, ud af røret ned i gadens slæbende klimakterie, ansigter der bevæger sig i en ligyldige trance, i dag brydes isen de mørke skyer vender hjem til deres fold, jeg er rede til at møde dig med periskopøjne der altid er på udkik efter dig fra en kæntret undervandsbåd, hvem redder livredderen. JAZZMANDEN er på vej.
Jazz man, Veggerby har scoret radioen, de brugte flasker findes af de søgende hænder, musikken og musikerne er forlængst forduftede, tilbage er urinen, og de ødslede kys der aldrig fandt en modtager. De glemte grin hænger endnu på trærne sammen med skadens skærende latter, hun var der ikke, men håbet er min trofast ledsager ligesom skadens latter, urinen i hjørnet, og det dybbe suk, ja same old samo i Jokersmilets by. Vand i ansigtet, ud af røret ned i gadens slæbende klimakterie, ansigter der bevæger sig i en ligyldige trance, i dag brydes isen de mørke skyer vender hjem til deres fold, jeg er rede til at møde dig med periskopøjne der altid er på udkik efter dig fra en kæntret undervandsbåd, hvem redder livredderen. JAZZMANDEN er på vej.